Første weekend i september løb årets RR-dage af stablen i Billund. Lørdag underviste Torben i schweiss, imedens Imani(Thukela Chasasa Of Ajabu) og Kozi(Thukela Chikozi Of Ajabu) holdt fest i udstillingsringen. Kozi blev bedste mellemklasse hanhund med Excellent og CK(Champion kvalitet). Imani fik også Excellent og placeret som fjerde bedste mellemklasse tæve.
Den solrige søndag brugte vi i Frederikshåb Plantage, sammen med masser af søde schweisshunde folk. Vores kennel var repræsenteret af Barika(Thukela Barika By Caito), Imani(Thukela Chasasa Of Ajabu), Cheko(Thukela Cheko Of Ajabu) og Kali(Thukela Chisisi Of Ajabu).
Barika skulle gå 20t/1000m, men denne dag drillede vildtet, som hyggede sig lystigt ved siden af sporet, hvilket var en lidt for stor fristelse for Barika, som desværre ikke bestod.
Imani skulle gå 20t/400m, og trods en lidt ukoncentreret start, kom hun igennem uden tab og med en 1. præmie. Hun blev dermed dagens bedste Ridgeback på 20t/400m. Kali og Frank var også tilmeldt 20t/400m, men der var lidt uenighed imellem Frank og Kali, hvilken vej sporet gik, hvilket betød at Kali ikke bestod denne dag. Rosinen i pølseenden var Cheko og Carsten, som med største sikkerhed gik et flot 3t/400m spor, til en 1. præmie og de blev derfor dagens bedste Ridgeback på 3t/400m.
Tusinde tak til Annette/Kozi, Frank/Marianne/Kali og Carsten/Dorthe/Cheko for nogle hyggelige dage, og endnu en gang TAK fordi I har lyst og mod på at vise Thukela hundene frem, sammen med os.