Imani og Jabali har haft et par vellykkede stævnemøder, hvilket forhåbentlig beriger os med vores D-kuld medio august. Vi blev virkelig bekræftet i vores valg af hanhund, da vi så Imani og Jabali sammen. De var SÅ søde, kærlige og opmærksomme. De kunne både lege vildt, gå på tur og slappe af sammen – og parringen havde de ikke brug for tilskuere til. Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, hvor vi forventer en masse aktive og sporvillige hvalpe. Tusinde tak til Sven og Dorthe for jeres gæstfrihed og jeres skønne Jabali-dreng.