Weekenden er gået med masser af besøg. Huset har været fyldt med hvalpekøbere, venner, skolekammerater mm. Vi har desuden haft besøg af Vibeke, som tjekkede hvalpene for Dermoid Sinus. Heldigvis fandt Vibeke ingen sinus og vi kunne ånde lettet op.
Idag mandag har vi haft besøg af Annette og Ajabu. Det var første gang, at Ajabu skulle hilse på sine børn og han virkede ikke synderligt imponeret. Ajabu og Annette kommer også forbi både torsdag og lørdag i denne uge, så vores hvalpekøbere kan hilse på hvalpenes skønne far.
Ellers er vi i fuld gang med lydtræning, hvilket ikke umiddelbart ser ud til at gøre det store indtryk i hvalpegården. Vi fortsætter dog ufortrødent og skruer højere og højere op for lydstyrken.
Ingen tvivl om, at hvalpene nyder udelivet og de fleste af havens kroge bliver undersøgt grundigt, der leges på legeredskaberne og der gåes på opdagelse i den store verden.