Amaka har idag været til juleskue i Køge – og hun har været ualmindelig tålmodig og meget samarbejdsvillig. Hun er simpelthen en helt igennem fantastisk hund, og vi er nogle meget stolte ejere :-)
Amaka blev bedste baby i racen og fik “særdeles lovende” og følgende kritik: “5 mdr. gammel, af prima kvalitet, herligt hoved og udtryk, velansatte ører, korrekt stop, korrekt bid, hals af god længde, god overlinje, velansat hale, acceptabelt forbryst, god udviklet brystkasse for alderen, acceptable vinkler for, korrekte bag, gode benstammer for alderen, effektive bevægelser set fra alle sider, herligt temperament. Vel fremvist”
Amaka gik videre til Store Ring, hvor hun fandt det fantastisk morsomt, at der løb en lækker lille Chihuahua foran, plus en dejlig masse andre godbidder.
Kobe gjorde det også rigtig fint, med en syg Alexandra i den anden ende af linen. Han så godt ud, var ualmindelig glad og fik en god kritik. Han var bare ikke pjattet med at vise sine fine tænder frem.