Kali og F-kuldet

Kali fødte 8 fine hvalpe den 26. maj 2022. Desværre døde en lille fin tæve kort efter fødslen. Derfor ligger der nu 6 tæver og 1 hanhund i fødekassen i Ringsted. Kali er en skøn hundemor, som tager sig rigtig fint af sine hvalpe, hvilket også tydeligt ses på deres vægtøgning. De har ikke haft nogen udfordringer i forhold til at fordoble vægten indenfor 10 dage.


Alle hvalpene er i gang med at gennemgå biosensor programmet, hvor de stimuleres på forskellig vis, når de er mellem 3 og 16 dage gamle. Biosensor programmet er en del af PuppyCulture programmet, som er det program vi følger til stimulering, træning og socialisering af vores hvalpe.


Hvalpene er klar til at rejse hjemmefra i uge 29, fra torsdag den 21. juli 2022.

Vi har stadig et par ledige tæver som søger deres nye familie. Ved interesse i en tævehvalp kan du/I kontakte Frank og Marianne, som er medopdrættere af dette kuld og ejere af Kali, på telefon: 22178006

E-kuld-ThukelaVores E-kuld er kommet til verden <3
Ledig Ridgeback hvalpLedig Ridgeback hvalp - Vores skønne Frk. Lilla mangler at finde sin nye familie