Idag er det præcis 8 uger siden at disse 9 vidundere kom til verden. Tiden er gået så stærkt og vi har nydt hvert minut. Vi har i den sidste uge været på stubmarker, ved vandet, i skoven og gået i snor.

Hvalpene er nu så selvstændige, at det er svært at have alle ni med på tur, da de er fuldstændig ligeglade med både os og Zola, så de løber gladeligt i hver deres retning når de slippes fri, hvilket er særligt stressende for deres mennesker.

De har mødt forskellige søde venlige store hunde og en enkelt Fransk Bulldog. Sidste torsdag blev de chippet og i tirsdags var de til det sidste sundhedstjek hos dyrlægen, hvor de også blev vaccineret. Endnu en gang blev der meget hvalpenus på vej hen til dyrlægen og en enkelt kørestol blev det også til, hvilket i hvalpeøjne er et yderst interessant monstrum.

Imorgen rejser Hr. Sort og Frk. Rød hjemmefra, og på lørdag er det tid til at sige farvel til Frk. Gul og Hr. Grå. Det er altid svært, for os mennesker, når de første forlader flokken, men skønt at vide, at de alle kommer til hjem, hvor de er ønsket og ventet :-)

Bahnu 8 uger - 2014-07-17 at 09-49-34 Grøn 8 uger - 2014-07-17 at 09-47-51 Gul 8 uger - 2014-07-17 at 09-43-04 Hvid 8 uger - 2014-07-17 at 09-51-19 Lilla 8 uger - 2014-07-17 at 09-44-04 Lyserød 8 uger - 2014-07-17 at 09-55-06 rød 8 uger - 2014-07-17 at 09-46-18 Sort 8 uger - 2014-07-17 at 09-52-59 Turkis 8 uger - 2014-07-17 at 09-45-19

B-kuldet er blevet 7 uger
Hilsen fra Anan